Adfærdskonsultation

En konsultation er for dig, der har udfordringer med hunden til dagligt. Om det er usikkerhed, aggression, stress eller smerter – på en konsultation kommer vi omkring hele hunden.

Det kan være mange små ting eller en stor, men uagtet størrelsen på dit problem, kan en konsultation være lige det, der kan give dig de svar, du har brug for, for at få et bedre liv med hunden…

SÅDAN FOREGÅR DET

Det handler om information. Inden der findes en dato til konsultation, skal der udfyldes en formular. Denne finder du ved at trykke på linket til højre. Formularen består af en række spørgsmål om din hund og alt omkring den – det giver mig en ”baggrund” at arbejde med og sikrer, at der er tid til dine/jeres spørgsmål under selve konsultationen.


Når formularen er udfyldt, kontakter jeg dig/jer med henblik på en tid – denne finder vi i fællesskab, så det passer alle parter. Vi anbefaler, at hele familien er hjemme og deltager under konsultationen.

Under selve besøget gennemgår vi svarene fra formularen – ikke alle, men de, der giver anledning til yderligere spørgsmål, samt nye værktøjer og viden til dig/jer. Dertil kommer en fysisk gennemgang af hunden for at mærke eventulle skævheder/smerter. Der ses på foder, stimulering, aktivering, hundesprog, signaler, forstyrrelser og generelt alt fra hoved til hale. Vi går også en kort tur med hunden inden jeg kører derfra igen.


Det anbefales, at du/I tager noter under besøget - man modtager efterfølgende  pr. mail en opsummering samt en ugeplan til udfyldelse, men egne noter kan være guld værd. Skulle der være nogen tvivl om tingene, er det afgørende at du/I kontakter mig.

Nu arbejdes der så med de ting, der er rådgivet om. Tre uger efter dette, bør du/I kontakte mig med henblik på små tilrettelser og/eller spørgsmål til planen - dette er naturligvis en del af prisen. Jeg vil gerne følge med i udviklingen og kunne guide, hvis der er opstået nye udfordringer i mellemtiden.


En konsultation er ikke lig med problemer – men det kan være det, der skal til, for at forhindre dem i fremtiden…


Hvis du ønsker en Adfærdskonsultation, skal du udfylde formularen via linket til højre - så kontakter jeg dig hurtigst muligt med henblik på at aftale et tidspunkt, hvor vi kan mødes.


OBS! Ved aflysning efter bekræftet aftale opkræves 50% af prisen for ydelsen.


UDFYLD FORMULAREN

VED AT KLIKKE HER

LUPO HUNDECENTER

v. Adfærdsspecialist Nicklas Vega

Krogsagervej 50, Erritsø

7000 Fredericia

Tlf.: +45 26 17 02 32

Mail: info@lupohundecenter.dk

CVR: 36220090